Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Chicharito tæt på Bundesliga-skifte

Af Jeppe Augustsen
30.08.2015 Kl. 19:02
Sky Sports erfarer, at Javier Hernandez er tæt på et skifte til Bundesliga-klubben, Leverkusen.

Den 8. april 2010 blev det bekræftet, at Javier Hernandez skiftede fra Guadalajara til Manchester United.

Den mexicanske målræv fik en god start på Old Trafford og scorede 13 ligamål i sin debutsæson. I sine første fire sæson for Manchester United fik han masser af spilletid, men i 2014/15-sæsonen var han ikke udset til at få meget spilletid efter signingen af Radamel Falcao, og derfor blev han udlejet til Real Madrid.

Nu nærmer han sig et skifte væk fra Manchester United på permanent basis. Inden for de seneste døgns tid er Javier Hernandez blevet sat i forbindelse med et skifte til West Ham og Fenerbahce.

Det tyder dog på, at han er på vej til den tyske Bundesliga. Sky Sports hævder, at Leverkusen er i avancerede forhandlinger med den mexicanske angriber.

27-årige Javier Hernandez har nettet 59 gange i sine 157 optrædener for Manchester United.

Annonce