Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Arnautovic-handel på plads - gennemgår lægetjek i dag

Af Redaktionen
21.07.2017 Kl. 09:44
Marko Arnautovic' skifte fra Stoke City til West Ham kan færdiggøres allerede fredag.

Den østrigske kantspiller Marko Arnautovic gennemgår i disse timer lægetjekket i London forud for et skifte til West Ham United, det skriver Sky Sports. 

Stoke City og West Ham har været i forhandlinger i flere dage, hvor spilleren angiveligt har siddet i venteposition. Torsdag aften skulle gennembruddet dog endelig været kommet. Parterne er enige om en pris på lige over 200 mio kroner for den 28-årige landsholdsspiller.

Det er ikke overraskende, at et skifte nu går igennem. Marko Arnautovic chokerede tidligere på måneden Stoke, da han indgav en transferanmodning til The Potters grundet utilfredshed med klubbens manglende ambitioner. Nu skal et skifte til West Ham opfylde den kontroversielle herres ambitioner for den kommende sæson.

Arnautovic lavede seks mål og fem assists i sidste sæsons Premier League, hvor han også ravede ni gule kort til sig.

Annonce