Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seks skarpe Klopp-statistikker

Af Henrik Hvillum
08.10.2015 Kl. 20:33
Det er nu officielt, at Jürgen Klopp er Liverpools nye manager. Vi tager et kig på statistikker, der fortæller en hel del om tyskerens flotte meritter.

Jürgen Klopp er en folkehelt i Dortmund og det forstår man godt. Tyskeren kommer til Liverpool med en fantastisk tid på Signal Iduna Park i relativt frisk erindring. Vi har taget et kig på seks statistikker, som Klopp præsterede i Dortmund og som mange Liverpool-fans håber, at Klopp kan gentage på Merseyside.

01. Jürgen Klopp var ubesejret på hjemmebane i hele sin første sæson i Dortmund.

02. Dortmund scorede flest mål i klubbens historie set over en hel Bundesliga-sæson under Jürgen Klopp. I 2012/13-sæsonen blev det nemlig til hele 81 mål.

03. Dortmund havde deres bedste defensive sæson i Bundesligaen nogensinde i 2010/11, da Klopps tropper kun lukkede 22 mål ind.

04. Bonus: Klopp er blot den anden tysker nogensinde, der står i spidsen for et Premier League-hold.

05. Dortmund statistik fra august 2009 til maj 2015: Intet hold i Bundesligaen scorede flere mål på kontra-angreb (48!) end Dortmund i perioden.

06. Intet hold erobrede i perioden flere bolde på modstanderens egen tredjedel end Dortmund. Klopps tropper erobrede i deres genpres bolden hele 5299 gange på seks år.

Jürgen Klopp bliver præsenteret for pressen og sætter ord på sit nye job hos Liverpoo FC på en pressekonference fredag morgen klokken 11.00.

Kilde: WhoScored

Annonce