Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes: Uenig i Mourinhos startopstilling

Af Redaktionen
29.09.2016 Kl. 19:33
Paul Scholes er ikke enig i José Mourinhos dispositioner til torsdagens kamp mod Zorya Luhansk.

Manchester United-legenden Scholes mener, at José Mourinho har for mange nye navne i startopstillingen til mødet med ukrainske Zorya Luhansk, der startede torsdag 21.05. Paul Scholes havde gerne set, at Mourinho havde stillet med præcis det samme hold torsdag aften, som man stillede i weekendens Premier League-sejr over Leicester City.

– Jeg synes ellers, at det her var en god chance for at spille med samme hold som lørdag. Måske fandt de frem til noget godt i lørdags – den første halvleg var nok det bedste de har spillet i denne sæson. Så jeg synes det her havde været en ideel chance for at spille det samme hold igen, siger en uenig Scholes til BT Sport.

Manager José Mourinho har selv forklaret om sin opstilling, at han har forsøgt at bevare rygraden, samtidig med, at han giver en række spillere på kanten af truppen spilletid. Heriblandt reservemålmanden Sergio Romero.

Manchester Uniteds startellever mod Zorya: Romero, Fosu-Mensah, Smalling, Bailly, Rojo, Fellaini, Pogba, Lingard, Mata, Rashford, Ibrahimovic

Manchester Uniteds startellever mod Leicester: De Gea, Valencia, Smalling, Bailly, Blind, Pogba, Ander Herrera, Rashford, Mata, Lingard, Ibrahimovic

FØLG KAMPEN LIVE HERUNDER – Se statistik, live kommentarer og meget mere:

Annonce