Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Håber, United-fansene nød mit mål

Af Gustav Tornby
21.08.2017 Kl. 21:17
Wayne Rooney scorede mandag aften mod Manchester City i et 1-1-opgør på Etihad Stadium. Han fortæller efter kampen, at han håber på, at Manchester Uniteds fans nød scoringen.
31-årige Wayne Rooney nåede her til aften sit Premier League-mål nummer 200, da han scorede i første halvleg af dagens Premier League-kamp mod Manchester City. 
 
Den engelske landsholdsspiller forlod denne sommer Manchester United til fordel for Everton efter 11 år på Old Trafford. 
 
Han fortæller, at han håber på, at De Røde Djævles fans nød hans mål mod de bitre rivaler, Manchester City. 
 
– Det var dejligt. At gøre det i dag i en sådan vigtig kamp for os, med svære kampe foran os, det var et fedt moment, og jeg er sikker på, at den røde halvdel af Manchester også nød det, fortæller Rooney til BBC Sport efter kampen. 
 
Om opgøret, hvor Everton mistede sejren efter Raheem Sterling scorede i det 82. minut, fortæller Rooney. 
 
– Det er frustrerende. Vi følte, at vi kunne holde hele kampen og måske få et mål til, men man må give City kredit, de ændrede positioner og gjorde det svært for os.
 
– Jeg syntes før kampen, at et point ville have været godt, men lige nu er det en smule frustrerende. Når vi ser tilbage om en uges tid vil et point være et godt resultat for os. 
Rooney fortæller, at han af Ronald Koeman er blevet lovet at spille i offensive positioner, men at han blot er glad, så snart han er på banen. 
 
– Manageren har gjort det klart, at han vil spille mig i de offensive positioner. Det har jeg gjort i løbet af min karriere og det vigtigste for mig er at spille. Jeg spillede ikke så meget sidste år og hvis man ikke spiller, så får man ikke opbygget sin kampform, slutter englænderen. 
 
Efter Rooneys scoring kom følgende statistik frem. Englænderens Premier League-mål nummer 50, 150 og 200 mod Manchester City. 
Annonce