Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: FA Cup-trofæ og top fire vil ikke redde Louis van Gaal

Af Marcus Sørensen
01.05.2016 Kl. 10:27
Sky Sports' ekspert, Jamie Redknapp, tror ikke, at en eventuel FA Cup-triumf samt top fire og dermed Champions League, vil redde Louis van Gaal fra at blive fyret i Manchester United.

Rygterne om, at Louis van Gaal erstattes af José Mourinho til sommer vil ingen ende tage, og det ser unægteligt også ud til at være det, der kommer til at ske.

Den hollandske manager har dog alligevel fået oprejsning med sit mandskab de seneste måneder, hvorfor der måske er en spinkel chance for, at han kan blive i klubben i næste sæson.

Sådan tror Jamie Redknapp dog ikke, det forholder sig.

– Jeg tror ikke, at top fire og et FA Cup-trofæ vil redde hans job, men hvad det vil gøre, er at give ham en mulighed for at smutte med hovedet højt, fortæller Sky-eksperten.

– Men jeg er ikke overbevist. Jeg er ikke sikker på, hvordan du kan sige, at han har gjort det godt. Det har ikke været godt nok, og det er ikke spændende nok i forhold til, hvad Manchester United-fansene vil se.

– Det er svært, for du kan blive ved med at skifte manager, så meget du vil. De havde én manager i 26 år (Sir Alex Ferguson, red.), og de har allerede haft to på tre år, men det afhænger af, hvad du vil have, slutter Redknapp.

Van Gaal og United tager senere i dag mod Leicester.

 

Annonce