Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp afslører: Tidligere Spurs-profil skal være pornostjerne

Af Pelle Rigtrup
26.05.2017 Kl. 15:56
Harry Redknapp afslører, at Benoit Assou-Ekotto skal arbejde i pornoindustrien.

Den nuværende Birmingham-manager Harry Redknapp afviser, at han kommer til at hente den tidligere Tottenham-back Benoit Assou-Ekotto. Redknapp fortæller, at spilleren hellere vil lave porno end at spille fodbold – et højest usædvanligt karrierekskifte for den tidligere Premier League-profil. 

– Det her er den skindbare sandhed. Jeg har altid vidst, at Benoit var vanvittig, men nu skal i høre. Jeg fik et telefonopkald fra en agent, der ville have mig til at genoplive Benoits karriere i England og jeg tænkte faktisk 'jeg kan godt få ham i gang igen', siger Redknapp til Spurs Show Podcast og uddyber:

– Det eneste problem er, at han har fortalt mig, at han hellere vil være pornostjerne end at spille fodbold nu. Måske kan jeg få endnu en sæson ud af ham inden han træder ind i sin nye karriere. Han ville ellers være god for Birmingham, Benoit, siger Redknapp.

Det er dog ikke så overraskende, at det netop er Ekotto, som dette kommer fra. Den nu 33-årige spiller har altid sagt, at fodbold ''bare var et job'' og at han aldrig kunne drømme om at se en fodboldkamp, når han ikke selv skulle spille.

Ekotto spillede i Premier League for Tottenham fra 2006-2015 og har siden været hos Saint-Etienne og Metz i den franske Ligue 1. Nu kan en ny karriere så være i støbeskeen for Ekotto – medmindre Redknapp overbeviser ham om at en sæson i Birmingham inden kan være en mulighed.

 

Annonce