Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid-keeper hilser de Gea velkommen

Af Kalle Thue Gregersen
07.07.2015 Kl. 10:55
Keylor Navas har en afslappet til David de Geas potentielle ankomst, og han er klar til at kæmpe for sin plads.

Real Madrid har i lang tid været interesseret i at tilknytte David de Gea, som de anser som Iker Casillas’ arvtager.

Iker Casillas’ agent udtalte i går, at den spanske keeper var interesseret i at fortsætte karrieren i FC Porto, og derfor kan Casillas bane vejen for et de Gea-skifte til Real Madrid.

Keylor Navas, der har ageret som reservekeeper i Real Madrid, er dog klar til at tage kampen med Manchester United-stjernen.

– De Gea er en fremragende målmand. Han er fantastisk. Han har gjort det rigtig godt i Manchester United, og han er en målmand, der fortjener respekt, som vi alle gør, sagde den costaricanske keeper til den spanske avis, AS.

– Jeg er afslappet i forhold til hans potentielle ankomst. Jeg skal altid konkurrere med den anden keeper, der er i klubben.

– Selvfølgelig vil jeg forsvare min plads, og jeg vil kæmpe med alt, jeg har for at blive førstevalg. Det har jeg ønsket at være i lang tid. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for at realisere mine drømme. 

Annonce