Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ranieri: Vi skal stå sammen i de svære perioder

Af Mads Bye Marboe
03.12.2016 Kl. 18:51
Claudio Ranieri opfordrer sit Leicester-mandskab til at stå sammen efter endnu et Premier League-nederlag.

Leicester har på ingen måde leveret på samme niveau som i sidste sæson, hvor The Foxes endte med at vinde det engelske mesterskab.

Claudio Ranieris tropper tabte lørdag til bundholdet fra Sunderland, og mestrene er nu helt nede som nummer 15 i tabellen. Den italienske manager opfordrer sit mandskab til stå sammen i den svære periode.

– Selvfølgelig ville vi gerne have haft et point. Sunderland var bedre end os de første ti minutter, men vi formåede at blokere deres skud, udtaler han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Herefter spillede vi bedre, og jeg synes, at begge mandskaber havde chancerne til at score og vinde kampen. De kom foran på et selvmål, og derfra var det svært. De scorede endnu et mål, men vi reagerede rigtig godt og åbnede kampen op igen. Det var bare ikke nok.

– I sidste sæson gik alt vores vej, vi havde heldet med os. Vi skal fortsætte med at arbejde hårdt og fastholde den rette balance. Det er en lang kamp, men sådan er fodbold. Der er gode perioder og svære perioder. I de svære perioder skal vi stå sammen.

Shinji Okazaki stod for opgørets ene Leicester-scoring.

Annonce