Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ramsey afslører: Drømmer om Barcelona

Af Søren Nørgaard
28.05.2016 Kl. 07:07
Arsenal-profilen Aaron Ramsey drømmer om en dag i fremtiden at spille for FC Barcelona.

Aaron Ramsey skiftede tilbage i 2008 fra walisiske Cardiff til den engelske storklub Arsenal. Under Arsene Wengers ledelse har den walisiske landsholdsspiller udviklet sig til at være en stor profil for The Gunners og særligt de seneste sæsoner, har han leveret på et højt niveau. 

De flotte præstationer for Arsenal har tidligere sat ham i forbindelse med de spanske mestre FC Barcelona. Aaron Ramsey forklarer lørdag, at han er glad for at være i Arsenal, men afslører samtidig, at han er tiltrukket af den spanske La Liga og drømmer om at spille for Barcelona i fremtiden:

– Jeg har tidligere udtalt, at jeg elsker den spanske La Liga og godt kan se mig selv spille for en klub som Barcelona en dag i fremtiden. Jeg ser kampe fra Spanien hver uge, og Barcelonas spillestil minder meget om Arsenals, så måske kan jeg en dag i fremtiden repræsentere klubben, siger waliseren til Marca. 

Tidligere blev Aaron Ramsey sat i forbindelse med FC Barcelona som afløser for klubbens anfører Andres Iniesta, som efterhånden er blevet 32 år. Arsenal-profilen forklarer, at den erfarne spanier er et stort forbillede for ham:

– Jeg elsker at se Andres Iniesta spille, fordi han kan få svære situationer til at se lette ud. Han er ligeledes en klog spiller, som jeg kan lære meget af, slutter Aaron Ramsey. 

Annonce