Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raiola: Lukakus kontrakt er 99,9 procent underskrevet

Af Redaktionen
21.12.2016 Kl. 17:33
Agenten Mino Raiola bekræfter, at Romelu Lukaku er tæt på en ny aftale med Everton FC.

Lokalavisen Liverpool Echo berettede tirsdag aften, at angriberen Romelu Lukaku og Everton blot mangler at få de sidste detaljer på plads, inden belgieren kan underskrive en ny aftale på Goodison Park. Rygter, der nu bekræftes af Lukakus agent, Mino Raiola.

– Der er god stemning i vores samtaler med klubben og vi er positive omkring, at få en ny kontrakt i hus. Jeg kan ikke se de store problemer. Det er bare et spørgsmål om at få det hele skrevet ned og underskrevet papirene, siger Raiola til talkSPORT og uddyber.

– Vi er 99,9 procent enige om kontraktens vilkår med Everton. Om Romelu så er god nok og stærk nok til et større skifte inden for et års tid, det må vi se på og så kan vi tale med Everton om det til den tid.

Ifølge Liverpool Echo kommer Romelu Lukaku til at tjene £100,000 om ugen i den nye aftale og bliver dermed den bedst betalte spiller i klubbens historie. 

Desuden skulle der være indlagt en stor frikøbsklausul på Lukaku i aftalen. En klausul, der skal sikre Everton et stort udbytte, hvis Lukaku, som mange tror, skifter væk fra Merseyside til sommer.

Annonce