Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raiola er i Los Angeles: Lytter til Zlatan-tilbud

Af Lasse Callesen
15.03.2017 Kl. 20:32
Los Angeles Galaxy har fremlagt deres tilbud til Zlatan-lejren.

Den amerikanske liga, Major League Soccer, har sendt bud efter Manchester Uniteds Zlatan Ibrahimovic. Rygterne siger, at LA Galaxy skulle være klar til at gøre Ibrahimovic til den ''klart bedst betalte spiller i MLS-historien''. Dermed vil han på lønningslisterne i USA overgå stjerner som eksempelvis David Beckham, Frank Lampard og Steven Gerrard, der alle har betrådt de amerikanske fodboldbaner.

Ifølge den spanske avis Marca, så er Zlatan Ibrahimovic' berygtede agent Mino Raiola lige nu på den amerikanske vestkyst, hvor han lytter til tilbuddet fra Los Angeles Galaxy. Her skulle han have tilbragt de seneste to dage for at finde ud af en gang for alle, om USA allerede nu skal være Zlatans kommende destination.

Zlatan skrev kun under på en kontrakt af 12 måneders varighed, da han i sommeren 2016 kom til Manchester United. Dermed holder han stadigvæk sine muligheder efter denne sæson åbne og interessen fra amerikansk fodbold skulle interessere svenskeren ganske meget.

Det forlyder dog i de spanske medier, at LA Galaxy ikke kan matche den løn, som Zlatan får i Man United nu. Et fakum, der kan gøre rygtet om et skifte allerede denne sommer ganske tvivlsomt.

Manchester United har ikke lagt skjul på, at de gerne ser Zlatan Ibrahimovic forlænge aftalen, men endnu har den 35-årige topscorer afholdt sig fra at skrive under på endnu en sæson på Old Trafford.

Med hele 26 kasser i denne sæson er Zlatan den suveræne topscorer for José Mourinhos United-mandskab.

Annonce