Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pulis: Kontinuitet er nøglen

Af Redaktionen
28.10.2016 Kl. 11:18
The Baggies' manager Tony Pulis mener, at kontinuitet er vejen frem i West Bromwich Albion.

Tony Pulis har fredag sat sin underskrift på en aftale, der binder ham til West Bromwich Albion frem til sommeren 2018. Managerens oprindelige aftale udløb til sommer, men nu har han igen arbejdsro med over halvandet år tilbage af aftalen på The Hawthorns. 

I kølvandet på forlængelsen fortæller Pulis, at stabilitet er nøglen til fortsat udvikling i klubben lidt uden for Birmingham.

– Klubben er inde i en kraftig udvikling for tiden, og når den slags er i gang, skal man have kontinuitet på alle fronter, siger Pulis til klubbens hjemmeside og uddyber:

– Jeg vil gerne være med til at bygge tingene op her og gøre mit til at forbedre klubben. Det er ikke noget, vi gør over natten, men jeg synes, at vi skridt for skridt gør fremskridt.
 
– Vi har en klub, som skal stræbe efter at blive en etableret del af top-10 i den fodboldliga, som alle i verden gerne vil være en del af. Jeg vil fortsætte med at arbejde på den udfordring, siger Pulis.
 
Efter en kort periode i Crystal Palace valgte Tony Pulis at opsige samarbejdet med The Eagles og skiftede til West Bromwich den 1. januar i 2015.
Annonce