Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Puel afviser van Dijk-rygter

Af Gustav Tornby
01.12.2016 Kl. 17:34
Southampton-manager Claude Puel nedtoner rygterne, der sender Virgil van Dijk i forbindelse med et januar-skifte til Liverpool.

Den hollandske landsholdsspiller Virgil van Dijk skiftede til Southampton i en handel, der kostede the Saints £13 millioner fra Celtic tilbage i sommeren 2015. 

Siden da har den stærke hollænder udviklet sig til at være én af de mest stabile midterforsvarere i Premier League. 

Som et resultat af de flotte præstationer er han blevet rygtet i forbindelse med et skifte til en større destination, heriblandt Jürgen Klopps Liverpool og José Mourinhos Manchester United, men de rygter nedtoner Southampton-manager Claude Puel. 

– Det er bare rygter og det gider jeg ikke kommentere på, fortalte han til Sky Sports. 

– Alle spillerne er en del af klubbens projekt og i denne sæson er det vigtigt at fortsætte det arbejde med hovedet højt og det inkluderer alle spillerne. Det er bare et rygte og er ikke vigtigt for mig, slutter franskmanden. 

Van Dijk skrev tidligere på året under på en seks-årig kontrakt med the Saints.

Annonce