Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Præsident: Skrtel er næsten på plads

Af Redaktionen
29.06.2016 Kl. 09:59
Fenerbahces præsident afslører, at Liverpools Martin Skrtel næsten er klar til den tyrkiske storklub.

Den bomstærke midterforsvarer Martin Skrtel er en ombejlet herre netop nu. Efter en svingende sæson hos Liverpool afslørede spillerens agent i sidste uge, at der er ganske stor interesse for den 31-årige stopper.

Nu fortæller Fenerbahces præsident Aziz Yildrim, at man er tæt på at hente backen Gregory Van der Wiel og Liverpools Martin Skrtel.

– Van der Wiel og slovakken Skrtel er transfers, der næsten er i hus, siger Yildrim til AMK Spor.

Prisen på slovakken menes at ligge på omkring 50 millioner kroner.

Skrtel er en af de spillere, der har været længst hos Liverpool på nuværende tidspunkt. Den slovakiske kulturbærer har været på Merseyside siden januar 2008, hvor han kom til fra russiske Zenit.

Skrtels nuværende aftale med Liverpool FC udløber i sommeren 2018.

Annonce