Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini vil ikke tvinge Toure til landsholdsstop

Af Søren Nørgaard
10.10.2015 Kl. 08:26
Manuel Pellegrini slår fast, at han ikke vil tvinge Yaya Toure til landsholdsstop, så han kan have fuldt fokus på Manchester City.

Yaya Toure vandt i foråret Africa Cup of Nations med Elfenbenskysten, men nu overvejer Manchester City-profilen, om han skal droppe landsholdet og i stedet have fuldt fokus på The Citizens.

Den 32-årige ivoriner blev der heller ikke udtaget til den seneste landsholdssamling, da han overvejer sin fremtid. Han har dog tidligere nævnt, at han føler sig presset til at tage en tørn mere, selvom det tager hårdt på kræfterne. 

Manchester City-manager Manuel Pellegrini har i den forbindelse sagt, at han ikke vil blande sig i Yaya Toures valg:

– Jeg tror, at det betyder meget for klubben, når en spiller bliver udtaget til landsholdet. Det beviser, at vi har gode spillere i truppen, siger den chilenske manager. 

– Når det er sagt, så er det spillerne som skal afgøre om, de har overskud til både at spille på klubplan og for deres landshold. Derfor overlader jeg det også til spillerne og respekterer deres beslutninger, slutter Manuel Pellegrini. 

Annonce