Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: Jeg stiller op med de unge mod Chelsea

Af Redaktionen
05.02.2016 Kl. 21:44
Manchester City-chefen Manuel Pellegrini afslører, at han vil stille med et B-hold mod Chelsea i FA Cup'en senere på måneden.

Manchester City spiller søndag den 21. februar mod Chelsea på Stamford Bridge i FA Cup'en. Allerede mandagen efter har The Citizens booket flyveturen til Kiev, hvor man onsdag aften gæster det olympiske stadion i den ukrainske hovedstad for at møde Dynamo Kiev i Champions League ottendedelsfinaler.

Den europæiske situation gør, at Manuel Pellegrini ikke har intentioner om at starte med A-holdet på Stamford Bridge.

– Jeg er meget bekymret for en masse ting. Først og fremmest, hvis vi skal spille den kamp om søndagen, vil vi ikke stille med vores stærkeste mandskab, sagde Pellegrini kort før FA's offentliggørelse af den endelige kampdato, der kom her til aften.

Den chilenske manager fortsatte om holdudtagelsen mod Chelsea:

– Vi vil spille med et ungt hold. Vi skal til Ukraine om mandagen, så jeg kan ikke se nogen grund til, hvorfor vi ikke kan spille om lørdagen? Chelsea spiller deres CL-kamp mod PSG tirsdagen inden. Så hvis vi spiller om søndagen, må vi se, hvilke spillere der spiller. Jeg vil ikke analysere hvorfor, men jeg tænker, at hvis vi spiller mod Chelsea fire dage før, bør vi spille om lørdagen. Spiller vi om søndagen, må vi vægte Citys interesser højest. For mig handler det om, at jeg skal gøre det, der er i klubbens interesse, og det er at spille med det stærkeste hold i Champions League, siger Pellegrini.

Flere engelske medier har her til aften skrevet, at City-lejren er rasende over fodboldforbundets beslutning om at placere kampen mod Chelsea søndag i stedet for lørdag.

 

Annonce