Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overblik: Seks Liverpool-spillere kan smutte før september

Af Gustav Tornby
22.08.2017 Kl. 12:42
Mediet Empire of the Kop har kigget nærmere på, hvilke Liverpool-spillere kan forlade klubben før transfervinduet lukker.

Liverpool kæmper hårdt på at hente nye spillere til truppen før transfervinduet lukker torsdag i næste uge, men hidtil har man blot sikret sig køb af Dominic Solanke, Andrew Robertson og Mohamed Salah. 

Mens der er spørgsmålstegn om, hvorvidt The Reds formår at hente nye spillere til klubben, så er det stort set sikkert, at en række spillere forlader Anfield. 

Her har Empire of the Kop lavet et overblik over, hvilke spillere kan forlade klubben. 

Adam Bogdan – målmand: 
Ungareren har et år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, der har tre målmænd foran ham i køen om spilletid. Ikke usandsynligt, at han skifter til The Championship.

Danny Ward – målmand: 
Er efter Loris Karius og Simon Mignolet i kampen om spilletid mellem stængerne. Ward var i sidste sæson udlejet hos oprykkerne Huddersfield – og dette med stor succes. Noget overraskende fik han dog ikke lov til at blive udlejet tilbage til Huddersfield. 

Mamadou Sakho – midterforsvarer: 
Liverpool har efter sigende smækket et prisskilt på £30 millioner på Sakho, men til trods for den høje pris er der stor sandsynlighed for, at franskmanden forlader klubben denne sommer. Der meldes om interesse fra Crystal Palace. 

Allan Rodrigues de Souza – midtbanespiller: 
Allan var i fjor udlejet hos tyske Hertha Berlin, men Bundesliga-klubben kunne ikke få arbejdstilladelse til ham i endnu en sæson. Derfor er der stor sandsynlighed for, at Allan skal udlejes til et land som Holland, hvor muligheden for arbejdstilladelse er bedre.

Lazar Markovic – kantspiller: 
Ligesom Sakho vil det give mening, at Markovic forlod Liverpool på en permanent aftale. 

Ryan Kent – kantspiller: 
Ryan Kent er blevet rygtet til RB Leipzig, og tweetede i weekenden "Ich kann nicht warten", hvilket betyder "Jeg kan ikke vente" på tysk, selvfølgelig. 

Annonce