Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oscar: Har ingen grund til at forlade Chelsea

Af Søren Nørgaard
11.02.2016 Kl. 17:15
Brasilianske Oscar slår fast, at han er glad for at være i Chelsea og ikke har planer om skifte væk i den nærmeste fremtid.

Chelseas brasilianske offensivspiller Oscar blev i januars transfervindue sat i forbindelse med et skifte til Kina og Jiangsu Suning, der tidligere i transfervinduet blandt andet har hentet Ramires hos The Blues.

Chelsea benægter stadig, at den kinesiske klub skulle have afleveret et bud på den brasilianske landsholdsspiller. Oscar bruger heller ikke meget tid på spekulationerne. Han nyder i stedet tilværelsen på Stamford Bridge, hvor han håber på at blive mange år endnu:

– Jeg ønsker at blive i Chelsea mange år endnu, siger brasilianeren til Chelsea TV.

– Jeg vil gerne vinde flere kampe og flere trofæer, fordi jeg elsker Chelsea. Jeg elsker klubbens fans og min familie er glad i London. 

– Jeg har ingen grund til at ændre min nuværende tilværelse. Jeg har et godt forhold til at alle i klubben og nyder at spille i en stor klub som Chelsea, slutter Oscar. 

Annonce