Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Opsummering: Eriksen blev matchvinder og choknederlag til Chelsea

Af Redaktionen
14.10.2017 Kl. 16:45
Christian Eriksen blev matchvinder for Tottenham og Huddersfield tabte ude mod Swansea. Crystal Palace fik sæsonens første point, da de meget overraskende slog Chelsea på hjemmebane
Dagens kampe i Premier League bød på flere danskere i aktion. Det er dog ikke alle, der kan være lige tilfredse med resultaterne.
 
Christian Eriksen og Tottenham vandt som forventet hjemme over Bournemouth. Og det var netop den danske kreatør, der blev matchvinder for London-klubben med sin scoring til 1-0 kort efter pausen, da han udplacerede målmanden med et skud fra kanten af feltet.
 
Huddersfield, med både Jonas Lössl, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Phillip Billing i startopstillingen, tabte på udebane mod Swansea. Det var angriberen Tammy Abraham, der med sine scoringer kort før og kort efter pausen gjorde det onde ved Huddersfield i kampen, der sluttede 2-0 til Swansea.
 
West Ham formåede at få point på udebane mod Burnley. Dette på trods af, at Andy Carroll med to gule kort på to minutter allerede efter 27 minutter gjorde det svært for holdkammeraterne. Inden da havde Michail Antonio dog bragt West Ham foran. En mand i undertal kæmpede West Ham hårdt for sejren. Burnleys Chris Wood fik dog udlignet fem minutter før tid, da han med et hovedstød udplacerede Joe Hart i West Ham-målet til kampens resultat, 1-1. 
 
I den blå del af Manchester tog Manchester City imod Stoke i det, der skulle vise sig at blive et sandt målorgie. Allerede ved pausen stod den 3-1 til Manchester City efter mål af Gabriel Jesus, Raheem Sterling og David Silva for City og Mame Biram Diouf for Stoke. Efter pausen fortsatte målene med at vælte ind. Først scorede Kyle Walker selvmål, og med 3-2 fik Stoke lidt håb igen. Men så tog det fart for Manchester City, der på mål af Fernandinho, Leroy Sané og endnu en kasse af Gabriel Jesus bragte sig på 6-2 med cirka en halv time tilbage af kampen. Efter 79 minutter lukkede og slukkede Bernardo Silva til slutresultatet 7-2.
 
Med sejren rykker Manchester City forbi Manchester United og op på førstepladsen i Premier League med to point ned til lokalrivalerne.
 
De forsvarende engelske mestre fra Chelsea var storfavoritter inden dagens kamp mod Crystal Palace, der inden kampen hverken havde scoret eller fået point i denne sæson. I dag fik de dog både hul på målbylden og point på kontoen. Crystal Palace fik tidligt scoret sæsonen første mål. Efter Johan Cabayes skæve forsøg rammer bolden Cesar Azpilicueta, der uheldigvis for Chelsea snyder Thibaut Curtois i Chelsea-buret.
Glæden var dog kort. 7 minutter senere sender Cesc Fabregas et hjørnespark ind i hovedet på Tiemoue Bakayoko, der med et hovedstød bringer balance i regnskabet.
 
Men efter 45 minutter svarer Crystal Palace igen, da Sakho sender en stikning afsted til Wilfried Saha, der sætter bolden i målet til 2-1 lige inden pausefløjt.
Det skulle vise sig at blive kampens resultat, da der ikke blev scoret i anden halvleg. Dermed fik Crystal Palace sæsonen første point, og endda tre af slagsen, i en kæmpe overraskelse mod de forsvarende mestre.
Annonce