Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Tottenham henter hollænder for 150 millioner kroner

Af Jeppe Augustsen
08.07.2016 Kl. 08:24
Tottenham har netop bekræftet signingen af den hollandske angriber, Vincent Janssen.

Tottenham har i længere tid jagtet Vincent Janssen, som i den forgangne sæson scorede mål på samlebånd for AZ Alkmaar.

I sine 34 kampe i Æresdivisionen nettede han 27 gange, men det bliver altså kun til en enkelt sæson i AZ Alkmaar for Vincent Janssens vedkomende.

I dag har Tottenham nemlig bekræftet købet af den hollandske angriber, der har skrevet under på en fireårig kontrakt med The Lilywhites.

Ifølge den hollandske avis De Telegraaf har den 22-årige Vincent Janssen kostet Tottenham i omegnen af €20 millioner. Prisen kan dog stige, da der er blevet inkluderet flere bonusser i aftalen mellem de to klubber.

 

Annonce