Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Liverpool henter nigeriansk angriber

Af Kalle Thue Gregersen
31.08.2015 Kl. 16:46
Liverpool FC har netop bekræftet, at de har hentet Taiwo Awoniyi, og de har med det samme lejet ham ud til FSV Frankfurt.

Liverpool var meget aktive med at hente spillere ind i starten af transfervinduet, men siden er det meget naturligt stilnet lidt af. Mandag aften kom der dog gang i svingdøren igen, hvor Borini røg permanent til Sunderland, mens Sergi Canos og Samed Yesil blev sendt ud på lejeaftaler.

Liverpool har også fået en ny spiller ind. Det drejer sig om den 18-årige nigerianske angriber, Taiwo Awoniyi, som kommer til fra Imperial Academy i hjemlandet. Liverpool har dog besluttet at udleje den uprøvede angriber til FSV Frankfurt, som spiller i 2. Bundesligaen.

Awoniyi, der nok er et ukendt navn for mange, er meget glad for skiftet, og han vil bevise sit værd i fremtiden.

– Liverpool er den største klub i verden, og det er et stort privilegie at være her, fortalte nigerianeren til Liverpools hjemmeside.

– Jeg vil forsøge at udvikle mig, så jeg er i stand til at tilføre noget til holdet, når jeg vender tilbage.

– Når jeg har den røde trøje på, vil jeg altid give mit bedste for at gøre fansene glade.

Den nyslåede Liverpool-spiller har repræsenteret Nigeria på ungdomsniveau, og han er pt. en del af U/23-mandskabet, som skal forsøge at kvalificere sig til næste års Olympiske Lege. 

Annonce