Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Liverpool henter Klavan

Af Mads Bye Marboe
20.07.2016 Kl. 11:10
Liverpool bekræfter på klubbens hjemmeside, at Ragnar Klavan skifter til Anfield på "en langvarig kontrakt."

Som flere medier har erfaret de seneste dage, er Ragnar Klavan ny mand hos Liverpool Football Club.

The Reds skriver på klubbens hjemmeside, at man henter Augsburg-stopperen på "en langvarig aftale," mens det heller ikke oplyses, hvad man betaler fra Klavan. Flere medier melder dog, at der er tale om en treårig kontrakt og en pris på £4.2 millioner.

Klavan har spillet mere end 100 Bundesliga-kampe for Augsburg har og været på det estiske landshold det seneste årti.

– Jeg er meget beæret over at blive en del af denne fantastiske klub, dette fantastiske hold. Det er svært at sætte ord på, for det har været en drøm de sidste 22 år at komme til Premier League og blive en del af denne fantastiske klub, Liverpool, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Premier League er den mest attraktive liga i verden, og man har altid fantastiske spillere her. Dette er fodboldens hjem.

30-årige Klavan er Jürgen Klopps fjerde nye ansigt denne sommer, hvor Sadio Mane, Lorius Karius og Joel Matip også er kommet til.

Annonce