Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Leicester køber fransk midtbanespiller

Af Morten Bruun Jørgensen
03.07.2016 Kl. 09:07
Leicester har købt den franske midtbanespiller, Nampalys Mendy, i OGC Nice.

På sin hjemmeside har Leicester netop bekræftet, at den franske midtbanespiller, Nampalys Mendy, er blevet købt i franske OGC Nice. Mendy har underskrevet en fireårig kontrakt med de engelske mestre.

Den 24-årige Mendy bliver dermed Leicesters tredje signing denne sommer efter ankomsten af Ron-Robert Zieler og Luis Hernandez.

– Jeg er meget glad for at komme til Leicester City. Holdet har haft en god sæson, og det er stort for mig at være her. Jeg ønsker at spille på dette niveau. Jeg kan lide Premier League, og jeg følger alle kampe. Det går hurtigt og er fysisk, og jeg vil gøre indtryk i ligaen, fortæller Mendy til Leicesters hjemmeside.

Mendy spillede 38 ligakampe for OGC Nice i sidste sæson, hvor han bidrog med ét mål og to assists. Mendy regnes som N'Golo Kantés afløser på den centrale midtbane for Leicester. 

Den franske midtbanespiller koster angiveligt i omegnen af £13 millioner. 

Annonce