Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Hull giver Kevin Stewart tre år

Af Mads Bye Marboe
21.07.2017 Kl. 15:33
Liverpool har solgt 23 årige Kevin Stewart til Hull, hvor han skriver under på en treårig aftale.

Liverpool kunne for kort tiden siden bekræfte, at man har hentet Andrew Robertson hos Hull, og nu ryger en spiller så den anden vej.

Der er tale om Kevin Stewart, som har spillet for Liverpool siden 2014, men som aldrig fik sit endelige gennembrud på Anfield.

Hull bekræfter, at Stewart har skrevet under på en treårig aftale, mens det ikke oplyses, hvad nedrykkerne betaler for Stewart.

– Jeg er lykkelig over at have skrevet under med klubben. Jeg kan ikke vente med at komme i gang og få mine støvler på. Det er et spændende skifte for mig, og jeg ser frem til den forestående udfordring, siger han til Hulls hjemmeside.

Stewart har tidligere været udlejet til Cheltenham, Burton og Swindon. Han spillede 20 kampe for Liverpool i sidste sæson.

Annonce