Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Højbjerg skifter til Southampton for rekordbeløb

Af Jeppe Augustsen
11.07.2016 Kl. 09:58
Pierre-Emile Højbjerg har gennemført sit skifte til Southampton og bliver den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.

I weekenden kom det frem i den tyske presse via magasinet Kicker, at Pierre-Emile Højbjerg var på vej til Premier League med Southampton som destination.

Rygtet havde ikke været i medierne længe, da hans agent, Søren Lerby, bekræftede et skifte til St. Mary's Stadium.

Nu er skiftet til The Saints så helt på plads. Southampton har nemlig bekræftet købet af den danske landsholdsspiller, der skifter på en femårig kontrakt.

Sky Sports erfarer, at prisen lyder på £12,8 millioner, hvilket svarer til 111 millioner kroner. Dermed slår Højbjerg Christian Eriksens pris og bliver den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.

Christian Eriksen skiftede fra Ajax Amsterdam til Tottenham i 2013 for omkring 101 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Højbjerg om Saints-skifte: Stor mulighed for mig

 

Annonce