Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye Butland-problemer bekymrer Mark Hughes

Af Mads Bye Marboe
03.12.2016 Kl. 19:02
Jack Butland har fået nye problemer med sin ankel, og det bekymrer Mark Hughes.

23-årige Jack Butland har ikke spillet fodbold siden marts, hvor han måtte udgå af landskampen mellem England og Tyskland.

Fredag stod keeperen til comeback, da han skulle spille for Stokes U/23-mandskab, men under opvarmningen følte Butland sig skidt tilpas, og han endte med at trække sig.

The Potters afventer endnu scanningen af Butlands ankel, men Mark Hughes er bekymret for, at man igen må undvære profilen i en længere periode.

– Det er lidt bekymrende, må jeg indrømme. Han nåede til opvarmningen og følte sig utilpas i anklen. Det var den samme situation inden sæsonen, uheldigvis. Dengang var det ikke i samme grad, men det var samme sted på anklen, så vi bliver nødt til at nå til bunds i det.

– Jeg har ikke fået nogen opdatering på, hvor han står, men han skal scannes i dag (lørdag). Forhåbentlig kan der komme styr på det, så han kan komme til at spille kampe igen. Hvis dette ikke er tilfældet, vil vi måske forsøge at gøre noget mere radikalt. Indtil videre afventer vi dog situationen.

Stoke-buret er de seneste kampe blev vogtet af 33-årige Lee Grant.

Annonce