Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle henter Chelsea-kantspiller på permanent aftale

Af Gustav Tornby
24.05.2017 Kl. 12:49
Championship-mesterne, Newcastle, har hentet den ghanesiske kantspiller Christian Atsu på en permanent aftale.

Tilbage i 2013 kom Christian Atsu til Chelsea, men kantspilleren fik aldrig nogle kampe for The Blues – i stedet blev han udlejet til klubber som Vitesse, Everton, Bournemouth og Malaga.

Den seneste sæson har han været udlejet til Newcastle – og her har han imponeret.

Atsu har scoret fem gange i 35 kampe for The Magpies, der sikrede sig Premier League-deltagelse til næste sæson, da de fik førstepladsen i The Championship.

Nu har Rafael Benitez' tropper hentet Atsu på en permanent aftale. 

– Vi er glade for at hente en god spiller. Christian har været en nøglespiller i vores oprykningssæson og han vil hjælpe os med at bygge noget til fremtiden, lyder det fra den spanske manager. 

Efter sigende skulle The Magpies have betalt £6,5 millioner. 

Annonce