Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nederlag og Rodgers-bøde: Lee Mason dømmer Leicester - Liverpool

Af Marcus Sørensen
20.02.2017 Kl. 18:21
Liverpool har ikke haft meget held med Lee Mason som dommer i deres kampe, og det får de nu igen, når Klopps tropper gæster Leicester på mandag.

Dommerne til den kommende Premier League-runde er blevet annonceret, og her er Lee Mason blevet sat til at dømme de engelske mestres forsøg på en genrejsning, når Liverpool gæster det Champions League-aktuelle mandskab.

Liverpool har dog tidligere haft problemer, når Mason har været manden i sort.

I 2013/14-sæsonen fik den daværende Liverpool-manager Brendan Rodgers en bøde for at stille spørgsmålstegn ved Lee Masons integritet efter et nederlag til Manchester City.

I denne sæson har det også været skidt for Liverpool, når Mason har dømt deres kampe. Det har han gjort to gange, og begge gange har Liverpool tabt.

Første gang var sæsonens anden kamp, hvor Klopps tropper tabte med 2-0 til oprykkerne fra Burnley. Tidligere på måneden tabte Liverpool igen med 2-0. Denne gang til den anden oprykker fra Hull City. Også her var Mason dommer. Specielt i sidstnævnte opgør var Klopp ikke tilfreds med flere af de dispositioner, dommertrioen tog.

Fortsætter Liverpools dårlige stime med Mason som dommer mod kriseramte Leicester på mandag?

Annonce