Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinhos opfordring til United-fans: Campér foran Zlatans hus!

Af Gustav Tornby
26.02.2017 Kl. 21:50
José Mourinho opfordrer Manchester Uniteds fans til at campere foran Zlatan Ibrahimovic' hus og overtale ham til at blive hos De Røde Djævle.

Det holdt hårdt for Manchester United, da de søndag aften vandt EFL Cup'en. Først bragte José Mourinhos tropper sig foran med 2-0 ved Zlatan Ibrahimovic og Jesse Lingard, mens to Manolo Gabbiadini-kasser bragte balance i regnskabet. 

Zlatan Ibrahimovic blev dog både første og sidste målscorer, da han i det 87. minut afgjorde kampen med et flot hovedstød. 

Efter kampen var der masser af ros til svenskeren fra manager José Mourinho. 

–  Zlatan vandt kampen for os. Han var enestående. Jeg kan se et par præstationer på lignende niveau, eksempelvis Pogba. Men han var enestående. I en kamp, hvor vores modstandere var bedre end os i lange perioder af kampen og fortjente forlænget spilletid, ikke at tabe over 90 minutter, så gjorde han forskellen og gav os cuppen, slutter Mourinho. 

Der er fortsat – trods udmeldinger om det modsatte – usikkerhed om, hvorvidt Zlatan Ibrahimovic, der har kontraktudløb på Old Trafford til sommer, bliver i klubben. 

I den forbindelse kommer José Mourinho med en opfordring til Manchester United-fansene: Overtal svenskeren til at blive!

– Jeg vil aldrig tigge en spiller om at skrive under på en kontrakt. Jeg vil aldrig tigge en spiller om at spille for mig. En dag besluttede Zlatan sig for at tage til Barcelona og jeg var ked af det, men forsøgte ikke at stoppe ham fra at smutte. Så jeg tigger ikke for spillere.

– Men, hvis nødvendigt, så kan United-fansene tage hen foran hans hus og blive der hele natten. Hvis nødvendigt, så ville de helt sikkert gøre det. Vi vil alle have og tror alle på, at han kommer til at blive hos os endnu en sæson. 

Zlatan Ibrahimovic scorede sit 25. og 26. mål i sæsonen i 3-2-sejren over Southampton.

Annonce