Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho tavs omkring Griezmann-transfer

Af Pelle Rigtrup
25.05.2017 Kl. 11:04
José Mourinho ønsker ikke at udtale sig om rygterne, der sender Antoine Griezmann til Old Trafford.

Den franske stjerneangriber Antoine Griezmann har flere gange været sat i forbindelse med Manchester United, men der virker til at være mere om snakken denne gang. Selvom Griezmann har kastet en del hints på det seneste, så får det ikke den nykårede Europa League-vinder José Mourinho til at udtale sig om den 26-årige målkonge:

– Jeg vil ikke tale om Antoine Griezmann, fordi det ville være mangel på respekt over for hans klub, Atletico Madrid, siger Mourinho til BeIn Sports og uddyber:

– Jeg vil heller ikke have, at andre trænere taler om mine spillere – derfor taler jeg heller ikke om Antoine.

Forleden sagde Atletico-stjernen i et TV-show, at chancerne for et skifte til Man United er ''6 ud af 10'' denne sommer. Det var endda før onsdagens Europa League-finale, hvor Manchester United spillede sig i næste sæsons Champions League, hvilket angiveligt var vigtigt for Griezmanns endelige beslutning.

Griezmann har i den forgangne sæson nettet 16 gange i La Liga.

Annonce