Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Martial har fået glæden tilbage og arbejder hårdere

Af Morten Bruun Jørgensen
03.12.2016 Kl. 14:43
Anthony Martial er glad igen, og han arbejder hårdere nu, hvor han er begyndt at score mål igen.

To gange var Anthony Martial på pletten for Manchester United, da de onsdag aften besejrede West Ham med 4-1 i EFL Cuppen. Det var samme antal, som han havde scoret i de forudgående 13 kampe for De Røde Djævle i denne sæson.

Franskmandens anden sæson på Old Trafford har været svær. Landsholdsspilleren har ikke leveret på samme høje niveau, som i sin debutsæson, og flere gange har José Mourinho set helt bort fra ham til kamptruppen.

Men nu føler den portugisiske manager, at den 20-årige Martial har fået et skud selvtillid. Franskmandens attitude og arbejdsrate er forbedret efter hans dårlige start, og det glæder naturligvis Mourinho.

– For at være ærlig, arbejder han hårdere end før. Når man scorer mål, hjælper det på at få glæden tilbage. Som en offensiv spiller kan man spille rigtig, rigtig godt, men hvis man ikke scorer mål, er glæden der ikke, lød det fra Mourinho forud for weekendens kamp mod Everton ifølge Goal

Annonce