Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho begræder mange tabte point

Af Henrik Hvillum
21.01.2017 Kl. 18:41
José Mourinho er ikke tilfreds med Manchester Uniteds mange uafgjorte kampe.

Manchester United tabte igen point, da de lørdag spillede 1-1 mod Stoke. Dermed har klubben ikke tabt i 17 kampe og mens det er ganske flot, så kan man også konstatere, at klubbben har spillet otte kampe uafgjort i denne sæson – flest af alle i Premier League sammen med Middlesbrough. En 'rekord', som Mourinho begræder:

– Vi gjorde meget rigtigt i dag, undtagen når vi stod foran målet. Vi blev ved med at brænde chancer. Vi kunne have scoret mange flere mål i både første og anden halvleg. Vi rammer stolpen, målmanden redder. Vi scorer ikke, analyserer Mourinho efter kampen overfor BBC Sport og uddyber:

– Vi spiller uafgjort igen. Vi har for mange uafgjorte, når man tænker på hvor offensivt vi spiller. Modstanderens målmand er altid god imod os, men vi brænder for mange chancer og det koster mange point, hvilket gør det svært i tabellen, siger portugiseren.

Manchester United er med weekendens ene point fortsat nummer seks i Premier League.

Annonce