Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Monreal: Alexis vil hele tiden have mere

Af Mads Bye Marboe
10.12.2016 Kl. 13:22
Nacho Monreal lovpriser holdkammeraten, Alexis Sanchez. Spanieren er meget imponeret over Alexis' høje ambitioner.

Alexis Sanchez har spillet de fleste af Arsenals kampe i denne sæson som spidsangriber, og han har kvitteret med 13 scoringer i 20 kampe.

Nacho Monreal er utrolig imponeret over sin chilenske holdkammerat.

– Han er så komplet en spiller. Han er rigtig god i luften, selvom han ikke er den højeste. Han har et fantastisk spark, og han positionerer sig rigtig godt. Han kan chippe målene ind. Han har virkelig det hele, udtaler spanieren til Arsenal Player og tilføjer:

– Hvad der er allervigtigst er dog, at hans ambition gør ham til denne fantastiske spiller. Han vil hele tiden have mere, og hvis han for eksempel bliver udskiftet, selvom vi fører 3-0, er han ikke glad, fordi han vil have mere. Han vil spille og blive ved med at forbedre sig. Det er godt for ham, at han bliver ved med at presse sig selv, og det er godt for holdet, da det smitter af på os andre.

Monreal udtrykker samtidig sin glæde over det fænomenale samarbejde, som Alexis har opbygget med Mesut Özil.

– Både Alexis og Mesut har været med i lang tid nu. Alle ved, hvad de kan, og jeg må sige, at vi er priviligerede over at have dem på holdet.

– Jeg tror, at alle vores rivaler, når de forbereder sig på at spille mod os, må bruge en smule mere tid på de to. Mesut er ham, der binder spillet sammen, og Alexis er en komplet fodboldspiller.

Alexis og co. får søndag besøg af Stoke City hjemme på Emirates Stadium.

Annonce