Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mølby: Forkert taktik mod West Ham

Af Redaktionen
04.09.2015 Kl. 09:25
Den danske Liverpool-legende Jan Mølby er ikke tilfreds med taktikken, der gik forud for nederlaget til West Ham i sidste weekend.

Liverpool led sæsonens første Premier League-nederlag lørdag, da man tabte med hele 0-3 til West Ham hjemme på Anfield Road. Nederlaget kom efter en fin start på sæsonen med syv point fra tre kampe. 

Ifølge Jan Mølby, så var spillet skuffende mod The Hammers, men det er især taktikken, som danskeren er ude efter. Det skriver han nu i sin klumme hos lokalavisen Liverpool Echo.

– For mig, så gjorde Liverpool meget forkert i lørdags. De valgte det forkerte hold. Deres taktik var ikke god nok. Og måske vigtigst af alt, så spillede de bare ikke godt nok, skriver Mølby og uddyber:

– Efter at have gjort det perfekt mod Arsenal med en tremands-midtbane og en organiseret præstation, så var det overraskende, at Rodgers stillede op præcis identisk mod West Ham.

– Det var en helt anden type kamp. Kampen skreg efter en helt anden præstation end den Arsenal-kampen krævede.

– Vi har set meget de senere år, hvordan Liverpool gerne vil spille igennem midten. Men når man møder et hold som West Ham hjemme, så skal man strække banen og spillede bredt. Det gjorde Liverpool ikke lørdag. Det handler i sidste ende om midtbanen og balancen derinde. Har vi kvalitet nok derinde til at dominere mod et hold som West Ham på hjemmebane? Det kan man stille spørgsmålstegn ved, skriver Mølby. 

Liverpool skal efter landsholdspausen en tur til Old Trafford, hvor ærkerivalerne fra Manchester United venter The Reds.

Annonce