Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Merson ændrer mening: United får højere placering end Liverpool

Af Alexander Falk
04.09.2015 Kl. 14:29
Paul Merson havde tidligere en større fidus til Liverpool end til Manchester United, men efter sidste weekendens 0-3-nederlag mod West Ham, har Sky Sports-eksperten ændret mening.

Liverpool startede sæsonen rigtig flot med syv point i de første tre kampe, mens Manchester United også høstede point – dog uden at imponere Sky Sports-eksperten, Paul Merson. 

Den tidligere Premier League-kantspiller havde en stor tiltro til Brendan Rodgers og co. ville slutte sæsonen af over Manchester United, men efter sidste weekendens katastrofale hjemme-nederlag har Merson ændret mening. 

– Jeg ville ikke have spået Manchester United (til at komme i top fire, red.) i starten af sæsonen, men efter jeg så Liverpool smuldre på hjemmebane mod West Ham i sidste uge, så tror jeg nærmere på, at United slutter i top fire, fortalte Merson til Sky Sports. 

Manchester United og Liverpool har forstærket sig markant på sommerens transfermarked, men Paul Merson er af den opfattelse, at United-mandskabet er bedre klædt på til at klare strabadserne i indeværende sæson end rivalerne fra Merseyside. 

 

Annonce