Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Spurs-midtbane tæt på Watford-skifte

Af Redaktionen
02.07.2015 Kl. 20:00
Tottenhams midtbanespiller Etienne Capoue kan meget vel være på vej til at skifte til oprykkerne fra Watford.

Det er franske Foot Mercato, som nu skriver, at en aftale for Capoue kan komme i hus i denne uge. 26-årige Capoue ser ud til at være i overskud hos Mauricio Pochettino. I sidste sæson blev det således kun til 12 kampe i Premier League og derfor vil Spurs gerne af med spilleren.

Capoue var blandt de spillere, som blev købt for Gareth Bales salgspenge i sommeren 2012. Capoue blev hentet for omkring 90 millioner kroner i Toulouse. Det forventes, at Watford skal betale en smule mindre for at hente franskmanden.

Andre Villas-Boas var manden, der købte Capoue og han brugte ham faktisk i de første mange kampe af 2013/14-sæsonen. Herefter sad Capoue på bænken længe, indtil han igen blev brugt henover vinteren. Uheldigvis, så fik han en ankelskade i februar, der holdt ham ude for resten af den sæson. 

Det forventes, at Watford kan få lov at snakke med Capoue henover weekenden og at et skifte dermed kan være på plads inden ugen er omme.

Annonce