Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: PSG har tilbudt Wenger to-årig kontrakt

Af Mahmoud Menhem
21.03.2017 Kl. 09:22
Franske Paris Saint-Germain har tilbudt Arsenal-manager Arsene Wenger en to-årig kontrakt. Det skriver The Sun.

Arsenal-manager Arsene Wenger er en meget presset mand i disse dage, hvor sædet ser ud til at brænde under franskmanden.

Det skyldes de seneste dårlige resultater, hvor The Gunners blandt andet har tabt fire ud af de seneste fem Premier Leauge-opgør, hvilket er resulteret i, at man er endt på en foreløbig sjetteplads.

Derudover løb man også ind i en kæmpe lussing i Champions League, hvor man over to kampe sammenlagt tabte 10-2 mod Bayern München.

Der er dermed meget uvished omkring Wengers fremtid, og mens flere medier har meldt, at han bliver i klubben, så er der andre, der melder ham på vej væk.

Uvisheden har dog fået andre klubber til at følge situationen tæt, idet de kunne være interesserede i at ansætte ham.

En af disse klubber skulle angiveligt være den franske storklub, Paris Saint-Germain.

Således skriver The Sun, at PSG har tilbudt Arsene Wenger en to-årig kontrakt og ønsker, at han skal erstatte deres nuværende manager, Unai Emery.

The Sun er dog næppe kendt for at være det mest troværdige medie, når det kommer til denne slags rygter.

Annonce