Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Crystal Palace nærmer sig aftale med ny angriber

Af Morten Bruun Jørgensen
24.08.2016 Kl. 06:21
Crystal Palace nærmer sig en aftale med Löic Remy, som dermed vil blive udlejet til London-klubben for resten af denne sæson.

Alan Pardew og Crystal Palace har lige brugt £27 millioner på Christian Benteke, men Premier League-klubben er ikke færdige med at forstærke sig helt i front. Ifølge Clubcall.com er klubben tæt på at sikre sig Loïc Remy.

Pardew kender Remy godt fra deres fælles fortid i Newcastle, og en genforening på Selhurst Park virker sandsynlig før transfervinduet lukker om syv dage. Det bliver dog formentlig på en lejeaftale.

Rygterne går også på, at Chelsea og Crystal Palace er blevet enige om pris på £10,3 millioner for den franske angriber, som dermed kan skifte Stamford Bridge ud med Selhurst Park permanent efter denne sæson.

Remy er desperat efter at spille førsteholdsfodbold efter et par svære sæsoner i Chelsea, hvor han ikke har fået meget spilletid. 

Annonce