Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal-spanier er ude i tre uger

Af Lasse Callesen
18.03.2017 Kl. 18:51
Arsenals angriber Lucas Perez står ifølge rygter til tre uger på sidelinjen.

Spanske Lucas Perez har haft svært ved at slå igennem hos Arsenal siden han kom til klubben fra Deportivo La Coruna i sommerens transfervindue. I den kommende tid bliver det ikke lettere for den 28-årige angriber, der er løbet ind i endnu en skade.

GOAL skriver således, at en forstrækning i baglåret kommer til at holde Lucas Perez på sidelinjen i de kommende tre uger. Scanninger på Arsenals træningsanlæg skal have fastslået dette fredag. 

Perez var ikke med i truppen lørdag eftermiddag, da Arsenal mødte West Bromwich og tabte med 3-1 og tror man rygterne, så skal The Gunners altså undvære ham nogle uger endnu.

Selvom man måske ikke skulle tro det, så kan fraværet af Perez være dyrt. Arsene Wengers tropper har faktisk vundet otte ud af ni kampe, som Perez er startet inde i ( i alle turneringer).

Perez, der i sidste sæson lavede 17 ligamål for Deportivo i La Liga, er dog kun noteret for ét Premier League-mål i 11 kampe – hvoraf kun to ligakampe har været fra start og ingen af dem har været fuld tid.

Annonce