Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mata: Jeg vil vinde Premier League med United

Af Redaktionen
30.06.2015 Kl. 11:59
Juan Mata har efter godt fire år i England endnu ikke vundet Premier League, noget, som han nu stræber efter at gøre med Manchester United

Vævre Juan Mata var fantastisk i sin tid i Chelsea FC, hvor han vandt prisen som 'årets spiller' to gange. En, som fansene havde valgt og både i 2012 og 2013 prisen, som medspillerne havde indflydelse på.

I Manchester United, som han ankom til i januar 2014, er han også en vellidt figur og i den forgangne sæson vandt spanieren prisen for årets mål i klubben, da han saksede den ind i sejren over Liverpool på Anfield Road.

Mata har dog stadigvæk til gode at vinde Premier League og det er noget, som han nu sigter efter at gøre på Old Trafford.

– Jeg vil gerne vinde Premier League her. Jeg var heldig at vinde mange titler med Chelsea (blandt andet Europa League og Champions League), siger Mata til The Telegraph og uddyber:

– Nu vil jeg spille god fodbold og vinde Premier League her i Manchester United. Vi skal gøre det hurtigst muligt og få klubben tilbage, hvor den ret beset hører til. Jeg tror, vi kan vinde, hvis vi spiller god fodbold.

– Vi har et godt hold på nuværende tidspunkt, men vi er nødt til at vinde flere kampe, end vi gjorde sidste sæson. Jeg er af den overbevisning, at vi endnu ikke er færdige med at handle og derfor bliver holdet endnu stærkere denne sommer, siger Mata.

27-årige Mata spillede i sidste sæson 33 Premier League-kampe og scorede ni mål for Van Gaals tropper.

Annonce