Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Markovic nyder at spille i Premier League

Af Søren Nørgaard
11.03.2017 Kl. 11:40
Hull-legesvenden Lazer Markovic nyder at være tilbage i Premier League.

Liverpool hentede i 2014 den i dag 23-årige serber Lazer Markovic til Anfield. Debutsæsonen på Merseyside blev dog ikke den store succes for den unge serber, hvorfor han i sidste sæson blev udlejet til tyrkiske Fenerbache. 

I efteråret var han igen udlejet, denne gang til portugisiske Sporting Lissabon, men i vinterens transfervindue valgte Premier League-klubben Hull City Tigers at hente Markovic til KC Stadium for resten af sæsonen. 

Lazer Markovic glæder sig over at være tilbage i Premier League, hvor han mener, at han har noget at bevise:

– Jeg mener helt sikkert, at jeg har noget at bevise i Premier League, hvilket også er årsagen til, at jeg tog til Hull. Jeg skal hjælpe holdet med at undgå nedrykning ved hjælp af gode præstationer, siger den unge serber til Sky Sports. 

Lazer Markovic forklarer, at en god dialog med Hull-manager Marco Silva overbeviste ham om, at han skulle komme til klubben:

– For at være ærlig, så kom jeg til Hull for at hjælpe klubben. Jeg havde en rigtig god snak med manageren, som fortalte mig om hans planer med klubben. Det overbeviste mig og så er jeg bare glad for at spille i Premier League, som er den bedste liga i verden, slutter Lazer Markovic.

Annonce