Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United nærmer sig Bundesliga-profil

Af Mads Bye Marboe
14.02.2016 Kl. 16:05
Manchester United er tæt på at skrive kontrakt med en af sæsonens helt store profiler i Bundesligaen, skriver Daily Mail.

Manchester United tabte igen lørdag, og mens der fortsat er tvivl om managersituationen i klubben, rygtes flere store navne fortsat til Old Trafford.

Pierre Emerick-Aubameyang er blevet nævnt hyppigt i forbindelse med De Røde Djævle, og Daily Mail skriver søndag, at Dortmund har accepteret et tilbud på £70 millioner fra United.

Angriberen fra Gabon har allerede scoret 27 gange i denne sæson, og det fantastiske år er blevet krydret med titlen som African Player of the Year.

Ed Woodward skulle angiveligt være mest interesseret i at hente Aubameyang til Manchester United, selvom man også blevet kædet sammen med Robert Lewandowski, Neymar og Gareth Bale.

Manchester United indtager rækkens femteplads med 41 point for 26 kampe efter lørdagens nederlag til Sunderland.

Næste modstander for Louis van Gaals tropper er udekampen mod FC Midtjylland i Europa League, som spilles torsdag aften.

Annonce