Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maguire: Spændende fremtid for Hull City

Af Søren Nørgaard
11.02.2017 Kl. 11:23
Hull-forsvareren Harry Maguire mener, at The Tigers går en spændende fremtid i møde under Marco Silva.

 På få uger har Marco Silva, der afløste Mike Phelan på managerposten for en måned siden, allerede fået sat sit aftryk på Hull-mandskabet, som har hentet syv point i de seneste fire kampe. I sidste spillerunde slog The Tigers Liverpool 2-0 på hjemmebane og har kun et point op til den rigtige side af nedrykningsstregen. 

I weekenden skal Hull en tur til Emirates og møde Arsenal. Forud for kampen har Hull-forsvareren Harry Maguire snakket om holdets seneste resultater med Geoff Shreeves fra Sky Sports:

– Marco Silva er kommet til klubben og det har vist sig som en god løsning. Vi er blevet mere organiseret som hold og han er en rigtig dygtig manager. Vi har lukket hullet til de andre bundhold, men Arsenal er ikke en nem modstander, siger den engelske forsvarsspiller og tilføjer:

– Vi skal håbe på,at de underpræsterer, mens vi spiller op til vores bedste. Vores seneste resultater giver dog en tro på, at vi kan tage point. Den seneste periode har været meget interessant og jeg tror, at klubbens fans kan se frem til en spændende fremtid, hvis vi kan fortsætte vores udvikling, slutter Harry Maguire. 

Annonce