Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mål nummer 100 for Crouch: De fedeste facts bag alle målene

Af Gustav Tornby
02.02.2017 Kl. 16:13
Peter Crouch scorede i går sit Premier League-mål nummer 100 - her er de fedeste facts omkring den præstation.

Lange Peter Crouch blev i det syvende minut spillet fri foran mål af Marko Arnautovic og herfra var det en smal sag for den engelske angriber at score sit Premier League-mål nummer 100 i gårsdagens 1-1-kamp mod Everton. 

I den anledning har Premier League Productions samlet de bedste og mest imponerende facts oven på præstationen. 

– Crouch blev med scoringen den blot 26. spiller i Premier League-historien til at score 100 mål. 

– Hans første blev scoret for Aston Villa mod Newcastle næsten 15 år siden – på samme dag, som Alan Shearer scorede sit Premier League-mål nummer 199. 

– Det har taget ham 419 kampe for seks forskellige klubber at score de 100 mål, men størstedelen af målene er scoret for Stoke. For The Potters har Crouch med gårsdagens kasse nu scoret 37. 

– Ikke overraskende er det hovedstød, som Crouch har scoret flest af – 49 af målene er scoret med knolden, mere end nogen anden spiller efter 100 mål. 

– Hele 95 af Crouch' mål er blevet scoret inden for feltet.

Herunder kan du se det fine mål og Crouch' fabelagtige robot-fejring. 

Annonce