Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luke Shaw har påbegyndt træning

Af Søren Nørgaard
30.04.2016 Kl. 10:30
Luke Shaw er nu begyndt at træne udenfor, efter han brækkede benet tilbage i efteråret i en Champions League-kamp mod PSV

Luke Shaw brækkede benet i starten af sæsonen, da Manchester United spillede Champions League-kamp mod PSV. Dermed blev sæsonen hurtigt ødelagt for den engelske landsholdsback der ellers havde fået en fornuftig start. 

Siden sin operation har Luke Shaw været igennem et længere genoptræningsforløb og lørdag meddeler den unge englænder, at han er begyndt at træne udendørs igen:

– Jeg er begyndt at træne udenfor, men det er stadig sammen med fysioterapeuterne. Hver eneste dag bliver dog bedre og på nuværende tidspunkt føles mit ben rigtig godt, udtaler den engelske forsvarsspiller til Manchester United Updates´ twitterprofil. 

Luke Shaw lægger heller ikke skjul på, at genoptræningsforløbet har haft nogle vanskelige perioder og han takker derfor klubbens lægestab for deres indsats:

– Jeg har savnet fodbold rigtig meget og har mest af alt bare haft lyst til at spille. Derfor har jeg også været trist i nogle perioder, hvorfor fysioterapeuterne har haft deres kampe med mig. Selvom jeg er begyndt at træne udenfor, så er der stadig et stykke vej endnu, men vi arbejder hårdt og jeg håber stadig, at jeg kan nå at se klubbens fans inden sæsonen er forbi, slutter Luke Shaw.  

Manchester Uniteds sidste kamp i sæsonen er FA Cup-finalen mod Crystal Palace den 21. maj.

Annonce