Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku blev matchvinder i smal sejr på St. Mary's

Af Gustav Tornby
23.09.2017 Kl. 15:53
Romelu Lukaku blev matchvinderen, da Manchester United hev en snæver sejr hjem ude mod Southampton.

Manchester United havde fået en glimrende start på Premier League-sæsonen. 

Det skulle De Røde Djævle forsøge at fortsætte lørdag, da de besøgte Southampton på St. Mary's lørdag eftermiddag. 

José Mourinhos tropper tog takstokken fra starten af kampen – og fik endelig hul på bylden efter 20 minutter. Ashley Young kom fri af sin direkte oppasser og sendte et glimrende indlæg ind i panden på Romelu Lukaku.

Belgierens hovedstød blev dog i første omgang parreret af Fraser Forster i Southampton-målet, men den store målmand gav en ripost, der endte lige foran Lukaku, der med den største selvfølgelighed kunne gøre det til 1-0 og score sit sjette Premier League-mål i sæsonen. 

Efter målet faldt De Røde Djævle i kadence – specielt i anden halvleg, hvor en masse chancer tilfaldt Southampton – specielt til midtbaneoprydderen Oriol Romeu, der dog brændte på det skammeligste – flere gange. 

Mod slutningen blev der lagt endnu mere pres på David de Geas mål, men med en kæmpende Phil Jones som forgangsmand holdt José Mourinhos drenge stand – og det blev igen til tre point til Mourinhos drenge. 

På Goodison Park havde Everton besøg af Bournemouth. Her blev Everton sejrsherrerne, trods et mål fra Joshua King i starten af anden halvleg. To mål fra Oumar Niasse sikrede sejren. 

Andetsteds havde Burnley besøg af Huddersfield. Det blev lige så kedeligt, som man kunne have forventet. 0-0 endte den kamp. 

Annonce