Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luiz tog en chance: Gik ned i løn for at komme til Chelsea

Af Jeppe Augustsen
27.05.2017 Kl. 12:16
David Luiz følte, at han tog en chance, da han skiftede tilbage til Chelsea.

Efter tre sæsoner i Chelsea solgte The Blues David Luiz til PSG i 2014 i en £50 millioner-handel.

Sidste sommer hentede man ham så tilbage til Stamford Bridge, og den brasilianske midtstopper har i den grad imponeret og fik også en plads på årets hold i Premier League.

David Luiz fortæller, at han tog en chance, da han skiftede tilbage til Chelsea, hvor han gik fra dominans i det franske til den store konkurrence i Premier League.

– Jeg kan ikke lide det lette liv, og derfor tog jeg en chance. En beslutning, som har vist sig at være den rette, siger Luiz ifølge GOAL.

– Jeg elsker at tage en chance. Hvis man ikke gør det, så prøver man aldrig noget nyt. Jeg gik ned i løn for at komme til Chelsea, men det har jeg det helt fint med, slutter Luiz.

Annonce