Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lucas: Derfor valgte jeg United fra

Af Mads Gluud
13.02.2016 Kl. 14:32
Da Lucas Moura skulle til Europa, havde han valget mellem Manchester United og PSG, men valgte i sidste ende det franske. Han har nu talt ud om hvorfor.

Den brasilianske dribler Lucas Moura kom i 2013 til Paris Saint-Germain fra brasiliansk fodbold, men han havde valget mellem flere klubber heriblandt Manchester United. Lucas siger til Squawka, at det var projektet, der trak i ham, da han skulle vælge klub.

– Det var helt ærligt mit valg at tage til PSG. Jeg har meget respekt for Manchester United, som er en stor klub med mere tradition end PSG, men jeg kunne virkelig godt lide det projekt, som PSG viste mig."

– Der er flere brasilianere i PSG, og det gjorde også en forskel for min beslutning. Du ved, jeg var ret ung, og det gør en forskel at have nogle fra samme land som dig selv. Det hjalp mig med at føle mig tilpas i Europa, siger Lucas.

Afviser ikke en engelsk fremtid

Lucas Moura er imidlertid slet ikke afvisende overfor, at han kan have en fremtid i England. 

– Det er en drøm for enhver spiller at have muligheden for at spille i Premier League. Alle ved, at det er den liga med mest konkurrence i verden. Den er fantastisk at følge, fordi man ikke kan forudse, hvem der vil vinde trofæet.

– Du ser ikke det her ske nogle andre steder med 5 eller 6 hold, der alle har en chance for at blive mestre. Måske vil jeg en dag have det privilegie at spille der, men jeg er totalt fokuseret på PSG og mine mål der, siger Lucas.

Lucas slår fast, at han følger alle hold i England og ikke nogle bestemte hold.

 

Annonce