Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lloris: Vi skal lære af vores Champions League-fejl

Af Mahmoud Menhem
26.06.2017 Kl. 07:02
Tottenham-keeper Hugo Lloris udtaler, at man skal lære af de fejl, man begik i sidste sæsons Champions League.

Efter en imponerende sæson i Premier League har Tottenham igen kvalificeret sig til næste sæsons Champions League-turnering.

I sidste sæson var London-klubben ligeledes med til den prestigefyldte turnering, hvor det dog endte i en stor skuffelse.

Her formåede man nemlig ikke at gå videre fra gruppespillet, og spørger man klubbens keeper, Hugo Lloris, så er man nødt til at lære af de fejl, som man begik, frem mod næste sæson.

– Den eneste skuffelse sidste sæson var Champions League, udtaler Hugo Lloris ifølge klubbens hjemmeside.

– Det var en underlig turnering. Det var ikke Tottenham, det var ikke vores identitet og vi fortryder en del, fortsætter Lloris.

– Jeg satte spørgsmålstegn ved, hvordan vi efterfølgende ville håndtere det i Premier League, da vi i forrige sæson kæmpede meget hårdt for at komme i Champions League, og så fejlede vi stort – ikke bare med resultaterne, men også den måde vi spillede på.

– Holdets reaktion var dog fantastisk, og vi blev stærkere og stærkere. Det betyder, at vi lærte af vores fejl, og det er positivt.

Annonce